Landet...
Så er vi igang.
Vi landede på Bali i tirsdags. Flyveturene gik fantastisk, dog må ungerne nok tage ved lære af at deres far og mor har fløjet en del mere end dem, og derfor også ved hvornår det er smart at sove så overskuddet måske er lidt større senere. Lad os bare sige at der er ingen af os der husker flyturen fra Bangkok til Denpasar. Men det er nok også godt det samme 😄
På Bali er der lige nu store problemer med benzin forsyningen. Noget med nogle forsyningslinjer der er blevet ændret fra benzin selskaberne. Det påvirker desværre alle. Der er køer foran benzintankene så langt øjet rækker, og køkulturen er ikke som vi kender den. Så der er trafikpropper overalt. De smilende og glade balinesere sidder i kø mellem 6 og 10 timer for at få lov til at tanke deres biler for næsten ingenting. Vi brugte 1½ time på at køre 6km fra lufthavnen til vores hotel.
Da vi endelig var landet i Sanur, på vores hotel, Palm Garden Hotel, kom næste problem. Værelset levede ikke helt op til vores prinsesses standard. Efter lidt søvn, mad og pooltid, var det hele dog godt igen, og vi nød de første par dage her.
Massage, Balinesisk dans, lektier, benzin kø og hvad der sker når Johan selv tager solcreme på
To dage efter vi landede to vi til Kuta Beach for at surfe. Efter endnu en lang køretur for relativt få kilometer, ramte vi bølgerne. Mega fedt, sjovt og vildt at vise ungerne naturens kræfter, Kirstine fik bl.a. skrabet ryggen til blods af strandbunden.
Det skal lige siges at dette er en helt anden tur indtil videre end vores først tur for 8 år siden. Det at ungerne nu kan være med til de ting vi andre synes er fedt er jo fantastisk og mega sjovt.
Tilbage i Sanur brugte vi resten af tiden på lidt shopping, massage og pooltid.
Næste stop på turen var i Candidasa på Ramayana Candidasa Beach Resort. Her var der ingen sure miner over rum, pool eller andre ting. Kæmpe "suite" med soveværelse og et værelse med senge til ungerne. Helt fantastisk. Vi landede her og blev her, da ture ud herfra ville tage alt for lang tid grundet ovenstående!
Alt virkede bare her, der var god pool, god poolbar, godt træningsrum, god mad, god underholdning med dansebde børn og hyggeligt! Det kræver tid at komme ned i rejsegear.
I Candidasa havde vi 2 overnatninger, vi kunne dog godt have brugt mere tid her!

Men som vi lovede i v1 af bloggen, skulle vi tilbage til Gili Trawangan, og her er vi ankommet i søndags (18/10). Meget har ændret sig på 8 år, og alligevel er her stadig fantastisk, der var dog ingen tabte tasker i vandet denne gang, da det hele er blevet meget mere strømlinet. Om det er godt eller skidt, er svært at sige, men færgerne herud var en helt anden standard og det føltes som om det gled meget lettere.
Så vi er checket ind på Lotus Almarik, på Gili Trawangan. En lille perle, lige nord for den støjende og hektiske havn. Valget faldt på Almarik da det til dels, ligger lige ved stranden, tæt på byen og tæt på dykker centrene.
Johan er netop startet på sit dykker certifikat, som tager 3 dage, og han snakket ikke om andet. Mega fedt. 13 år og snart med eget open water certifikat, det er sgu ret cool. Det fede er at der er en dansk instruktør herude, som tager ham og Malene med, da Malene skal have en brush up også. Imens snorkler Kirstine og Christian. Vi gemmer dykningen til en anden god gang.
Landet på Gili Trawangan. Havnen vi tog afsted fra var også featured på v1, her var oppakningen dog lidt hårdere. Med et barn på skuldrene og to tasker!
Dagen idag er så gået med at finde os tilrette på Gili T, få købt snorkeludstyr og finner, samt hygge ved stranden. Kirstine havde også debut som snorkel turist og hun så alt fra skildpadder og Triggerfish til Nemo.

Ungerne har selv godkendt de billeder der bliver lagt op, så ingen bliver udstillet :)