Hvalsafari
På 3. sidste dag skulle vi ud og svømme med hvaler! Hele natten havde det blæst godt og der var rimelig godt gang i den om morgenen da vi vågnede. Vi blev mødt af bilen der skulle hente os og vi kørte i 10 minutter ned til den lille havn hvor vi skulle sejle ud fra!. Blæsten havde lagt sig og alt så godt ud. Ned i båden, på med våddragt og afsted med os i en mindre båd med et ældre fransk par.



Da vi var nået på den anden side af revet begyndte det at blæse op, bølgerne rejste sig og vi blev vist alle sammen lidt stille. Kaptajnen forsikrede os, at det var den sikreste båd at være i i sådan et vejr, og så slemt var det jo faktisk ikke. For at give jer en ide om hvad vi var ude i.
Kig ud over rælingen på båden og kig DIREKTE ind i en blå mur, af vand! Vanvittig smukt, vanvittig barsk og vanvittigt at være i for os. Dog havde vores guide fået sporet en pukkelhval og vi skulle tage stilling til om vi ville hen til den, det krævede endnu mere sejlads i dette sindssyge hav, eller vi kunne tage tilbage. Nu havde vi betalt en god sum penge for at komme afsted, så vi skulle selvfølgelig have noget for pengene.
Kaptajnen gav båden gas når bølgerne tillod det og vi susede op og ned med vægge af vand omkring os. Noget vi nok aldrig kommer til at glemme og som kommer til at sidde i os noget tid fremover. Pludselig stoppede båden og guiden pegede! Der var de pukkelhvaler vi havde "jagtet". Nu skulle vi så tilbage i det åbne hav og finde dem.
Det endte med at vi lå og gyngede på den anden side af revet hvor de store bølger var. Pludselig er der en lille pigestemme der siger... "THERE!!". Kirstine havde spottet hvalerne. Kaptajnen gav den atter en gang fuld gas og vi kom over til dem. En mor og dens kalv og en eskort som var en han hval der fulgte dem afsted, lå og plaskede ved siden af os. Det skal lige siges at mens vi lå og prøvede at spotte hvalerne måtte Malene ofre lidt til havguden Neptun, over ret mange omgange!
Guiden spurgte rundt om hvem der havde lyst og mod til at hoppe i vandet og svømme med hvalerne! Johan rakte hånden op med det samme, og Malene lige så. Kirstine havde vi ikke betalt en svømmetur for, så Christian besluttede, meget nobelt, at blive i båden med hende! ;).
Alle fik masker og finner på og sad på rælingen og var klar, og så var hvalerne væk!. Der gik nu 20 minutter yderligere hvor vi lå og ventede på at de kom op igen for at trække vejret. Malene brugte de 20 minutter på knæ udover rælingen og da hvalerne dukkede op igen. Var det i med dem der havde lyst, Johan og Malene samt en anden fra båden hoppede i de mest sindssyge bølger og landede LIGE over hvor hvalerne var. Kaptajnen hujede og hoppede rundt og gav knuckles til alle mand på båden. Crazy.
Det blev til ca 15 minutter i vandet for Johan og Malene og det ver ifølge dem det hele værd!








