Videre ned ad kysten
Træbåds cruise, speedbåds cruise, de vildeste grotter og endelig badning uden ninja/stinger suits.
Fra Mission Beach gik turen mod Airlie Beach i Whitsundays. Faktisk havde vi et enkelt stop i Townsville, men det var et meget hurtigt stop, hvor vi kom sent og smuttede tidligt, samtidig lå det lige i et motorvejskryds, og som diverse online guides sagde "A place where old people are waiting to die". Det var dog ikke helt rigtigt.
Men vi ramte Airlie Beach efter en lang dag, på godt 3 timers kørsel. Vi havde på forhånd aftalt, at vi ikke ville i en af de store camping forlystelses parker og havde på forhånd udvalgt en som vi ville tjekke ud. Men da vi så kom frem til den udvalgte campingplads var den alligevel for kedelig for ungerne, så vi bestemte os for at køre til et vandmekka. Der var heldigvis plads og det dannede base for vores ture de næste par dage. Der blev taget hul på vand rutsjebanerne for ungerne med det samme vi landede.
Næste dag havde vi booket en tur med et stort tomasters træskib, the Derwent Hunter. Det betød at vi skulle stå parat foran campingpladsen kl 6.50. Da vi bookede turen havde vi fået at vide at der var et meget lille antal mennesker på båden. Normalt er der op til 40 mennesker, på vores tur var vi 11. Det var så fantastisk. Turen bestod i at sejle ud til en ø, Hook Island, hvor vi lagde til og så blev vi placeret i en gummibåd for at så at sejle over til revet og snorkle. Helt fantastisk. Dog var sigtbarheden ikke særlig god da det, surprise, havde regnet ret kraftigt. Det var dog stadig en fantastisk tur og Johan og Christian hjalp til med at hejse sejlet. Da de to snorkelture var overstået blev motoren slukket og vi sejlede kun med vinden mod Airlie Beach. Det var helt fantastisk at høre sejlet og bare glide hen ad vandet. En super fed tur hvor man overvejer om vi skal være skippermand og skipperkone... ;)
Det havde været en lang dag og ungerne var tydeligt mærket af dels at skulle så tidligt op og så være på vandet hele dagen, sent hjemme, og til dels skulle være i alle disse rutsjebaner. Så den efterfølgende dag blev en ren afslapper, med masser af pooltid, minigolf flere gange, en gåtur til det nærliggende mini center inkl en tur på McDonalds som hører og bør sig være på en slapper dag. De havde jo ingen ide om at der ventede dem en powerdag igen dagen efter..
Men det var præcis hvad der var i vente. Dog startede dagen ikke lige så tidligt som da vi skulle med træbåden.
Vi blev igen hentet og kørt ned til samme havn, og efter lidt indtjekning og udlevering af stingersuits var vi på vej ud på havet. Ligeså langsomt som træskibet yndefuldt sejlede igennem havet, ligeså hurtigt skar denne speedbåd igennem det selvsamme hav, til den samme ø, dog på den modsatte side. Konceptet med denne båd var næsten det samme som med træbåden. Her skulle vi dog også på Whitehaven beach, en af verdens smukkeste strande.
Snorklingen på denne side af Hook Island, var bedre end på den anden side, vandet var klarere og generelt var der flere fisk og flottere koraller.
Da de 2 snorkelture var overstået skulle vi mod Whitehaven beach og det udkigspunkt der er lavet derude. Ganske spektakulært og super flot. Men som vi snart er vant til var det overskyet, så en af verdens smukkeste strande, var ikke helt så smuk som den kunne have været.
På vej tilbage til Airlie Beach, kom så det vand der havde luret det meste af dagen i horisonten. Vi blev våde og kolde, men ikke noget brok fra ungerne. Vi havde dog også fået en stor jakke over os fra guiden. Alt i alt en super fed tur, uden for meget gøjl, dog kunne vi have ønsket os bedre vejr, men det er samme klagesang som vi har sunget så mange gange før :)
Vi ved gerne, at med et lidt presset program, så har vi gerne et par unger der er lidt matte i koderne. Så vi besluttede os for at pakke dem ind i autocamperen og tage en hel køredag. 5 timer senere landede vi lige uden for Rockhampton på en campingplads midt ude i en skov. Det eneste der var rundt om os, var en masse folk i kaki tøj. Vi var landet hvor vi skulle bruge den næste formiddag, The Caves. Vi har efterhånden set en del ting og der skal efterhånden også meget til at vi har et nyt højdepunkt på turen. Men hvad der så ud til at blive en lidt kedelig vandretur i nogle grotter, viste sig at placere sig på en af de første pladser på listen over fantastiske steder vi har været.
Vi fik sovet godt og alle vor ret veludhvilede da vi vågnede næste morgen. Når det har noget med huler og grotter at gøre, har vores store dreng en glæde og begejstring som er helt vanvittig. Det er så fedt at se hans nysgerrighed på disse ting.
Vi skulle mødes ved grotteindgangen kl 9 og så have en times rundvisning. Vi bliver så ført ind i de vildeste smukke grotter, med fede historier om hvordan de blev fundet, hvad der er blevet gjort ved dem og hvorfor tingene ser ud som de gør, af en super god guide. Masser af flagermus fløj rundt i grotterne, som i 10.000-vis. Højdepunktet herinde var i grotten the cathedral. En grotte der fra naturen er udformet så den har samme akustik som Sydney Operahouse.
Vi fik en smagsprøve på dette. Halleluja, en anden version end Leonard Cohens, blev sat på derinde, og lyset blev slukket. Det var et skelsættende øjeblik. Ungerne sad HELT stille, musikken kørte rundt i lokalet i den flotteste klang, og til sidst blev lyset slukket HELT, så der var cave darkness, som er kulsort, da der INGEN lys kom ind. Øjnene herinde kommer heller aldrig til at kunne se, da der vitterligt INTET lys kom ind. Til sidst tændte lyset stille og roligt oppe på den ene klippeside, og alle måtte synke en ekstra gang. Den vildeste smukke oplevelse. Den kan ikke beskrives. Vi var mildest talt blæst bagover af stedet, historien og de forhold.
Efter vi havde set grotterne kørte vi mod næste stop. Vi vidste at vi skulle gøre holdt omkring byen Bundaberg som ligger ca 3.5 time fra Rockhampton hvor vi nu var. Vi satte igang og drønede igennem den ene sukkerrørs plantage efter den anden i 3 timer. Bundaberg ligger også navn til en meget populær ginger beer som man kan købe i hele Australien, og i denne er der ekstrakt fra sukkerrør, så det gav mening at der var disse store plantager. Men lidt udenfor Bundaberg fandt vi en lille hyggelig campingplads i byen Bargara. Vi landede her og gik ned til stranden. Det første vi så var at folk badede uden stinger suits. Så endelig kunne vi impulsivt hoppe i bølgen blå i Australien, uden at tænke på stingers og fullbody armor.
Morgenen efter skulle vi afsted, men vi havde egentlig ganske ok med tid. Så vi trak den lidt og hyggede på campingpladsen. I receptionen stod der en lille cykel med støttehjul på. Den kastede Kirstine sin kærlighed på, og i løbet af 1 time gik hun fra ikke at kunne finde ud af pedalerne til at drøne rundt på campingpladsen. Så meget en optur for vores lille store pige. Hun græd som pisket da vi skulle aflevere den inden vi kørte, så hun er blevet stillet en lille cykel i udsigt når vi kommer hjem, vel at mærke hvis ble og sut er røget, eller når det ryger! :)
Vi afsluttede Bargara med en tur på stranaden inde i byen, der var en stor legeplads hvor ungerne også kunne få leget og hygget mens vi andre kunne nyde stranden og roen.