Palm Cove, Atherton og Mission Beach

En grotte der viste sig at være et baglokale dog stadig fyldt med krystaller, en lang køretur og en meget sjælden fugl, som vi fik set en masse gange.

Lad det være sagt. Vi er alle sammen ellevilde med Australien, også selvom vejret ikke har artet sig helt som vi gerne ville have det, er det stadig mega fedt.
Efter at vi havde pakket autocamperen foran hotellet kørte vi nordpå, det regnede stadig ret meget men vi var optimistiske. Vores første stop blev Palm Cove hvor der var en super hyggelig campingplads der lå lige ned til havet. Desværre regnede det så meget at klokken 5 om natten måtte Christian ud og tage vores vasketøj ind og få markisen ned. Og ikke desto mindre var vores nye autocamper utæt, så vandet dryppede ret meget ind. Men det var hyggeligt. Malene og Johan lå over førehuset og Kirstine og Christian lå nede bagest i camperen. Regnen der hamrede på taget generede ingen og var faktisk meget søvndyssende. Regnen gjorde også at en bestilt Tubing-tur til Johan og Christian blev aflyst pga. oversvømmelse i floden, måske meget godt, da dette også betyder flere crocks i floderne.

Næste dag skulle vi ind over landet til Atherton, vi skulle dog først lige tilbage til Cairns for at få lappet autocamperen. Men da dette var gjort satte vi kursen mod Atherton. Vi ramte Atherton midt på eftermiddagen og her havde vi hørt der skulle ligge en grotte med en masse krystaller i. Da Johan synes grotter er fantastiske og krystaller ligeså, skulle vi selvfølgelig se dette. Det viste sig at være at baglokale i en krystal butik hvor en gut havde brugt utroligt mange penge på at lave noget der lignede en grotte der så havde hans private samling som udstilling, og som man kunne røre, det meste af. Men vi følte os, rent ud sagt, fanget i en turist fælde. Johan og Kirstine havde dog en fest.

Det var også her i Atherton at vi fik brugt utroligt meget tid i Big W, en stor butik der alt. ALT. Vi brugte utrolig meget tid herinde og fik købt alt fra tegnebøger til opvaskebalje og ungerne fik kigget på en masse legetøj. Skønt at vi endelig fik shoppet lidt selvom det var i et stort varehus.

Efter Atherton skulle vi til Mission Beach, som er et lille paradis på Australiens østkyst. Vejen til Mission Beach går gennem Atherton Tablelands, et fantastisk smukt stykke land, som ligger på toppen af en bjergkæde. Det var helt fladt så langt øjet rakte, men lige pludselig gik det nedad i lang tid. Men der var smukt og vi fik besøgt et lokalt marked og snakket med lidt forskellige mennesker her.

Efter markedet kørte vi forbi et flot vandfald hvor vi fik badet, Malene og Christian, og Johan fik endelig set et klassisk vandfald.

Ved Mission Beach, bor også "verdens farligste fugl", Cassowaryen. Det var et af de dyr vi manglede at se på vores tur. Og den er normalt meget sky, og det eneste man ser til den er dens efterladenskaber. Ikke desto mindre var det netop denne fugl, som vi så som noget af det første på campingpladsen. Malene var inde og checke os ind og ungerne og Christian, sad i autocamperen, da vi alle tre pludselig fik øje på dette mærkværdige kræ.

Den kom gående lige så stille og spiste rundt omkring på campingpladsen. Vi var på denne campingplads i et par dage, og mødte indtil flere gange cassowaryen komme gående. Vejret her var heller ikke fantastisk men det gik an. Der var en lille pool med en lille rutsjebane, og dette kickstartede vores knap så modige pige, til at være en modig og sej lille vandhund på en rutsjebane. Så fedt at se. Tæt ved campingpladsen havde vi regnskoven, og her var der en ellers ret fin lille sti rundt man kunne følge. Igen er Johan vild med disse ture så vi tog den. Allerede på vej ned mod parkeringspladsen, hvor der iøvrigt stod at autocampere ikke skulle køre ned, så vi en Cassowary gå på vejen, og den var ikke meget for at flytte sig før vi var ret tæt på den.
Stien vi skulle gå på gik langs den vej vi lige havde kørt på for så at føre ind i regnskoven. Så ja... efter at have gået en 15 minutters tid, mødte vi selvfølgelig Cassowaryen. Den kom gående med raske skridt lige i mod os, og så ikke ud som om den var på vej i den modsatte retning. Ergo måtte vi bakke og med tanker på hvad vi havde læst om denne fugl, gik det relativt hurtigt. Johan synes det var super spændende at møde denne sjældne fugl. Kirstine var knap så glad for det, og nok mere i panik end noget andet, selvom hun sad oppe hos os.
Efter lidt tid besluttede vi at gå tilbage for at fuldføre turen rundt, og da var Cassowaryen væk så vi kunne alle ånde lettet op. Pludselig kunne vi høre en høj rumlen der kom nærmere og nærmere. Regn! Ikke bare regn, men en KÆMPE skylle. Vi var gennemblødte fra yderst til inderst ALLESAMMEN! Forskellen på at være gennemblødt her fra sidste gang vi var gennemblødte, i Cairns, var at her havde vi vores autocamper, som automatisk er lig med varme, håndklæder og varmt tørt tøj. Længe leve autocamperen. Det var en på opleveren på en fantastisk gå tur.