Nha Trang

I Nha Trang skulle vi mødes med Josefine og Frederik, som går på Kirstine og Johans stuer i børnehaven. Deres forældre Michael og Mette var selvføgelig også med :).

Vi landede i Nha Trang efter en ret rolig køretur fra den lille havn nordpå. På vej i bilen jokede Johan og jeg om hvilken etage vi skulle bo på, nu havde vi boet på 13., 20. og nu skulle vi igen bo i et højt hotel. Det gennemgående tema i denne post, er Malenes højdeskræk. Johan og jeg fik gættet på lidt forskellige etager. Og da vi havde tjekket ind skulle vi op på 27. etage! Johan, Kirstine og jeg var ekstatiske over vores udsigt og over at vi kom endnu højere op. Malene.... not so much. Det første hun gjorde da vi kom op på værelset var og ringe til receptionen og høre om vi kunne komme længere ned. Det kunne vi ikke... eller også forstod de ikke spørgsmålet :)
Vi skulle ud og se lidt nærmere på byen og det var stadig kun tidlig eftermiddag, så vi traskede lidt rundt, fik en is, købt lidt forsyninger og tog derefter hjem igen på hotellet for at komme ned i legerummet og Malene og jeg lige kunne få snakket aftensmad.
Det endte med at Malene gik afsted efter pizza og sushi. Ikke så ringe.... Så det blev spist på 27. etage med udsigt over Nha Trang. Virkelig skønt.
Der blev stillet mange spørgsmål til hvornår det nu lige var at Frederik og Josefine ville komme, og svaret ændrede sig ikke. Imorgen formiddag!

Morgenen kom, og som det plejer at være når der skal ske noget virkelig spændende for ungerne, så sover de ikke super længe... Så allerede fra meget tidligt om morgenen var der kun et spørgsmål der blev stillet. "Hvornår er de her???" og det blev mere og mere grådkvalt. Svaret var stadig det samme... Klokken xx.xx.

Endelig ringede de fra receptionen og kunne fortælle at der var "This guy Michael is here...". Endelig, endelig, endelig!!!! Ungerne fløj i klip klapperne og os ligeså. Ud og tage elevatoren, som der er en del ventetid på så højt oppe!!!

Johan og Frederik løb hinanden i armene og krammede i et væk. Josefine der havde glædet sig så meget til at se Kirstine, skulle samtidig så meget på toilettet at deres gensyn måtte skydes et par minutter. Men samme optrin gjorde sig gældende... Det var et virkelig skønt og dejligt øjeblik!! Vi var selvfølgelig også glade for at se Michael og Mette, for der er altid garanti for højt og godt humør med dem. :)

Som i nok kan huske fra en af de første posts synes Kirstine at det sjoveste i hele Thailand var risengrød. Da hun havde sagt det dengang, havde vi skrevet til Michael og Mette og spurgt om de kunne købe nogle grødris og have med. Dette ønske var selvfølgelig opfyldt, sammen med diverse Haribo blandinger og andet godt, som man savner efter et par måneder på farten. Så fedt og nu kunne Kirstines crawing, snart blive udløst! :)

Efter et par timer hvor vi havde snakket ved poolen og ungerne lige var landet i legene fra børnehaven, skulle vi ud og finde noget frokost. Det var så det absolutte lavpunkt på dagen, men på alle måder super hyggeligt. Vi endte med at spise et burgere, noget Pho (Malene) og ungerne fik noget pizza, i et virkelig tarveligt center, med så mange russere at vi troede vi var gået forkert. Men sådan er det i Nha Trang, der er noget for enhver smag og uanset hvor man kigger hen, er der russere.

Da alle var blevet mætte, gik vi ned på stranden for at se om vi kunne finde et sted hvor man kunne få noget at drikke. Den del med udskænkning ved strandene, som normalt er rimelig oplagt i en by med en strand, er de ikke kommet til endnu. Så vi måtte lidt op og finde en cafe.
Der blev bestilt en flaske rose til Malene og Mette, og Michael og jeg fik en Gin Tonic og en stor god øl. Fantastisk at sidde midt i Vietnam, ungerne hyggede sig, de voksne hyggede sig også med fantastisk selskab hjemmefra og så bare nyde varmen.

Vi var blevet enige om, da vi sad ved poolen, at vi skulle helt op på toppen af et af de højeste hoteller og spise aftensmad. Så valget faldt på Havana Nha Trang Hotels Skybar. Her var der også en platform med glas i man kunne gå ud på.

Vi fik bestilt mad og drikkelse til alle mand og det var super lækkert, ik så meget nuddel og ris, mere vesterligt mad og alt spillede helt perfekt og vi var samtidig ude og spise relativt tidligt så ungerne ikke var brændt helt sammen. Josefine, Frederik, Michael og Mette var alle kommet et par dage før, så der sad stadig en smule jetlag i ungerne og Kirstine og Johan er bare notorisk trætte når klokken bliver hen ad aftentid. Det endte med at ungerne fik lov til at sidde og se tegnefilm, mens de voksne hyggede sig. Malene og jeg nød i hvert fald god voksen kvalitetstid til et par gode flasker rosé.

Alting har en ende. Mette og Michael, med unger, skulle nå en taxa fra vores hotel. ellers kunne de ikke komme tilbage til deres resort før næste dag. Tak for en dejlig dag til hele familien Wulf og for de gode sager I havde med til os - og for det habengut I tog med til DK for os.

Næste dag skulle vi også videre til Ho Chi Minh igen, hvor vi skulle spendere den sidste dag i Vietnam.
Vi havde lejet en lille Airbnb lejlighed meget tæt på lufthavnen. Super fine rammer til at sige farvel til Vietnam på.
Vi var alle glade for at have besøgt Vietnam på godt og mindre godt, men nu var vi klar til et nyt land. Australia here we come.. :)