Mekong Deltaet

Fra Ho Chi Minh City kørte vi mod Mekong Deltaet hvor vi havde 3 dage på et farmstay.
Stedet lå gemt godt væk fra alfarvej og der var minimale indkøbsmuligheder.
Vi blev taget godt imod af vores vært som kunne imponerende meget engelsk. Han tog vores tasker og kørte dem hjem til "gården". Et lille fint sted med 5-6 værelser. Vi fik et dobbeltværelse med 2 senge, en side til ungerne og en side til os. Det var som sådan ganske fint.

Da det blev tid til aftensmad troppede vi op i køkkenet, sammen med et fransk par, og stod og lavede sommerruller og vietnamesiske pandekager sammen med værtinden. Rigtig hyggeligt og meget autentisk.

Alt sammen blev herefter serveret. Det var lækkert og frisk, men ungerne var på dette tidspunkt både godt trætte og ikke rigtig sultne til det vietnamesiske køkken.
Vi havde noget frugt i vores hus så det blev dagens aftensmad for ungerne.
Det var ikke kun ungerne der var ved at have fået nok af det vietnamesiske køkken, Christian havde været presset et par dage i forvejen, og det så ud til at det skulle fortsætte et par dage endnu.

Vi havde snakket med vores vært om hvad vi gjorde med ture, og han sagde at han anbefalede et sted er lå inde i byen, og da vi foreslog et andet var svaret. Dem kan vi ikke bruge. Og så måtte vi jo booke med de andre som han havde en deal med. Det var første prøvelse.
Men turen blev bestilt og vi gik til køjs.

Næste morgen var der morgenmad, hvor vi kunne få brød og æg. Ganske fint. Men ikke noget at skrive hjem om. Hvis man sagde nej til noget mad, blev der spurgt ind til hvorfor vi ikke ville have det, eller ikke havde spist op. Lidt belastende, men garanteret ment i den bedste mening.
Vores vært havde bestilt en taxa til os og den holdt klar til at tage os ned til havnen i Ben Tre. Vi havde ikke rigtig nogen ide om hvad vi havde booket eller hvordan det hele skulle foregå, men som så mange andre gange på denne tur, må tingene briste eller bære og så må vi tage den derfra.
Vi landede på havne promenaden i Ben Tre, hvor vi mødte vores guide for dagen. Det skal siges her, at det hele virker sådan lidt ad-hoc og ikke så organiseret, og vi vidste ikke helt om guiden egentlig var fra et firma, eller en bekendt af vores vært eller noget andet. Men han tog imod os da vi kom, og bad os gå lidt længere ned af vejen for at vente på en båd.

Båden kom og vi hoppede om bord. Malene havde forespurgt på redningsveste til ungerne og dem var der skam masser af. Vi hopper ombord og stævner ud. 2 mega hullede og lasede redningsveste til ungerne bliver givet til os. Puha. Atter en gang må vi sætte vores lid til vores egen dømmekraft og tage ansvaret. Vi sejler videre.
Første stop på dagens tur var en kokos fabrik. Her laver de kokos slik! Vi bliver vist op på den lille fabrik, hvor der sidder 3 kvinder og sms'er og snakker, mens de pakker kokos slik ind. Et par smagsprøver og et påtvunget souvenir køb, eftersom Kirstine fik ødelagt et lille fint perle armbånd, så vi nu følte os tvunget til at købe den anden halvdel. Lidt sjovt.

Efter kokos slikfabrikken skulle vi samles op af en tuc tuc. Det var igen sådan lidt ad hoc. Vi startede med at gå tuc tuc'en i møde.

Herefter blev vi kørt hjem på hvad vi tror var vores guides homestay, ude midt i absolut ingenting. Spændende.
Herefter startede, vel nok det hidtidige højdepunkt i Vietnam, en cykeltur rundt på hvad guiden kaldte coconut island. Malene og jeg blev sat på hver vores elcykel. Kirstine stod foran mellem mine ben og Johan sad bagpå Malene. Vores guide kørte på en ganske almindelig cykel foran os.

Vi nåede 8km rundt på den lille ø, hvor vi racede mellem hinanden og havde det virkelig sjovt. Det var så fantastisk og ungerne grinte og hujede. Og vores guide svedte :). Tilbage igen hos guiden, var der frokost. Det væltede ind med mad på vores bord, bl.a. en hel fisk som en pige tog kød af på og puttede det i nogle sommerruller. Jeg meldte hus forbi på frokosten, og det samme gjorde ungerne. Malene var i himmelen.

Efter frokosten var det på tide at vi skulle tilbage mod byen, Ben Tre, hvor turen var startet. Vi gik fra det lille homestay og ned til en lille bitte kano, som sejlede os igennem Mekong deltaet, først med håndkraft og senere med motorkraft. Skøn tur.

Det var jo vores vært der havde booket det hele til os, og oplyst en pris, og der skulle vi have været skarpe på at få at vide hvad turen inkluderede til den pris. Vi havde bestilt den lille pakke, men da vi mødte vores guide, remsede han en masse ting op, som vi sagde ok til, og der fanger bordet ligesom. Så vi endte med at betale en god portion penge for denne tur. Omregnet i vietnamesiske dong, i dkr er det ikke en større sum :)
Da vi tog afsked med vores guide, viste han os at der lidt oppe af vejen lå et indkøbscenter. Temperaturen havde sneget sig op på omkring de 40grader og en lang tur dag, skulle blive endnu længere for ungerne, da de sagtens lige kunne gå op. Vi er eksperter i at trække de små unger til 110% for så lige at vride hånden om på ryggen af dem og trække yderligere 20% ud af dem. :)
Vi nåede centeret og der blev vi budt velkommen af et stort pizza skilt. Ungerne var sprunget frokosten over så vi nikkede til hinanden og sagde yes. Herefter delte ungerne en pizza og blev mætte denne eftermiddag :)
Tilbage på vores farmstay var klokken næsten spise tid da vi ankom, ungerne var heldigvis rimelig godt bespist. Malene spiste godt af alt maden, men for os andre var det et regulært madspild. Ærgerligt, men sådan kan det gå!

Vi havde snakket om at det var ærgerligt at vi ikke havde fået set rismarkerne tæt på indtil videre, men tog også til takke med at vi så havde set så mange andre ting. Så næste dag blev vi enige om at vi bare skulle ind til Ben Tre, drikke noget kaffe og måske tale med et rejsebureau om en tur. Vi havde fundet et sted vi godt ville snakke med, og vores vært havde bestilt en taxa til os, og bedt ham køre os ned til havnen. Da vi så på turen prøver at få chaufføren til at ændre retning, som i at det er en virkelig nem tur, ringer han op til vores vært for at få ham til at oversætte. Det sidste vi havde lyst til var at skulle stå til ansvar over for vores vært, om hvorfor vi ikke bare skulle til byen og desuden bruge hans netværk til ture. Det endte med at vi droppede det og lod taxaen køre os til det foruddefinerede sted. Lidt irriterende!

Vi blev sat af på flodbredden samme sted som dagen før. Og i det vi står ud, kommer vores guide fra dagen før. Vi hilsen og han spørger lidt ind til vores planer og vi spørger ind til hans. Det ender med at vi booker ham et par timer. Han får meget hurtigt arrangeret en tuk tuk, nu med tag da den vi havde haft dagen forinden, havde været for åben for ungerne, synes han. Vi sætter os op, og kører ud i uvisheden. Vi kører rundt på coconut island og ser en masse lokale ting, super sjovt og en fed tur i noget gammel skrammel af en tuk tuk. Vi ender på en stor rismark, hvor de flotteste grønne ris strå, står og svajer som bølger i vinden. Utroligt smukt!

Vi vidste at der i byen lå et resort, Mango Home Riverside, og det var relativt tæt på denne tur, hvorfor vi blev enige om at få vores chauffør til at køre os derned. Dels var vi sultne, og orkede ikke en hel fiske overraskelse mm, igen og dels ville vi gerne se noget andet. Så det gjorde vi. Vi drejede af hovedvejen og gennem et sti system så snørklet, at kun var plads til en tuk tuk/bil/cykel/rikshaw, kom vi frem til det smukkeste sted. Lige ud til den store flod. Her var lækker (vestlig frokost) og super lækker pool.

Vi fik spist frokost, og aftalte en pris om at bruge deres pool, og her nød vi så livet i et par timer. Det var fantastisk slutning på en dag, der havde taget en hel anden drejning end da den startede. Men helt klart til det mere spændende og uforudsete, og vi fik set det lokale liv og de grønne rismarker som vi endnu ikke havde set. Fed improviseret tur!
Atter en gang gik turen hjem til vores vært og endnu en aftensmad hvor 75% af familien valgte at kigge på.

Næste morgen skulle vi afsted. Vi havde bestilt bil, der skulle tage os tilbage til Ho Chi Minh City airport og alt var pakket og klart. Vi havde så ikke været opmærksomme på at når man booker igennem booking.com så klarer de ikke betalingen for en som hotels.com f.eks. gør. Så vi stod med en regning på 8 mio vietdong, som var alt inklusive for de par dage. Som sagt havde vi ikke regnet, eller hævet penge til dette, og da jeg svingede med mit Mastercard foran vores vært kiggede han på det som om det var første gang han havde set det.
Vores vært fik dog ret hurtigt bestilt en "taxa". En taxa til en person er en.... Scooter!. Han fik at vide at han skulle køre til den nærmeste ATM, vente på mig og derefter køre tilbage. Nu skal de siges at der er et limit på credit cards på 2500 om dagen samt at nogen af vores kort havde været lidt besværlige, så jeg havde samtlige kort og koder med som vi har, så jeg var sikker på at jeg kunne hæve nok penge.
Tror både Malene og jeg havde regnet med at der var en ATM i den lille flække hvor vi boede, om ikke tæt på, så indenfor rimelig afstand.
Men nej.
Nærmeste ATM var i Ben Tre ca 30 min væk på scooter. Så efter 5 kvarter stod jeg igen på vores homestay, med en oplevelse rigere og lommen fyldt til briste punktet med kontanter. Crazy start på dagen :), men udelukkende vores egen fejl, og urutineret at vi ikke lige havde tjekket betalingen. Men med det antal af hoteller/bostæder vi har haft so far, så synes jeg selv vi er HELT uden skyld ;)

Vi fik betalt og der kom en bil og kørte os tilbage til Ho Chi Minh City Airport, hvor vi skulle flyve til Nha Trang.