Hoi An
Vi landede i Hoi An først på eftermiddagen og fik et fint værelse på vores Homestay og budt velkommen af den søde værtinde. Johan og Kirstine var meget begejstret over de mange akvarier som stod rundt omkring og stedets to øgler. På vores rundtur på det lille homestay stødte vi også ind i en fynsk familie, som de første danskere i Vietnam.
Vi faldt hurtigt i snak med dem, Annett og Jacob. Deres to børn, August og Liv, fandt hurtigt sammen med vores unger, selvom der var et års forskel på begge to. Så fedt.
Der var nogle enkelte andre gæster på stedet, men i det store hele havde det været en lidt kedelig affære uden vores naboer fra Odense. Og jo mere ungerne leger med andre, jo mere tid er der til de voksne, så de efterfølgende aftener blev der snakket og drukket øl på svalegangen, når der ikke lige skulle bookes ture eller andet!
Vores homestay lå meget tæt på den gamle by, og det var en fornøjelse at være et sted, der både var varmt, der var lidt shopping og selskab.
Den første dag blev brugt på at se byen, drikke lidt kaffe og dagens højdepunkt. En sejltur på floden. Den første der kontaktede os med en bådtur, valgte vi. Det var så også den ældste sejler på hele promenaden, ydermere fik vi forhandlet os til en superpris, synes vi. En halv time for x antal Dong. Ned i båden og afsted, i et meget roligt tempo, vi blev overhalet af stort set alle andre både og ting der flød i floden!
Da vi var kommet et stykke op ad floden og længst fra land, kom sætningen som vi har hørt så tit på turen, men som vi LIGE præcis i denne halve time, gerne ville have været foruden. "Jeg skal tisse" kom det tørt fra Kirstine. Eller knap så tørt. Der blev udtænkt løsningsforslag, og med hende skal det gerne gå lidt stærkt. Løsningen, ned med bukserne, numsen ud over rælingen og så ellers let it go, og sørge for at der bliver holdt godt fast. Vores skipper sad og klukkede lidt nede ved roret.
Vi havde jo booket 30 minutter med ham, og det skulle vi også have! Så vi blev sejlet ud på floden, hvor efter han lagde åren op på båden, og så kunne vi sidde der og nyde Hoi An fra flodsiden. Fint nok, men en rotur var vel det vi havde betalt for så vi bad om at han roede retur. Han fik vist hentet dagens indtjening på os den dag og vi jokede med at hver gang han snakkede med nogle af de andre på bådene, blev vi bagtalt og grint af ;). Det var sjovt og bestemt en af de ting man husker :)
Eftermiddagen blev brugt i poolen med Liv og August, mens planen for næste dag blev fabrikeret.
Planen blev af vi gerne ville ud og snorkle, og vi kunne komme en tur på Cham Island samt snorkle den næste dag. Planen blev delt med vores naboer og inden længe var der booket en tur med 8 personer!
Næste morgen blev vi hentet og kørt ud til havnen hvor vi skulle med en speedbåd til Cham Island. Vejret var super og det var den perfekte dag til en ø tur og snorkling. Dog blæste det en del, hvilket betød pænt store bølger. Da vi kom ombord på båden, røg Johan ned i bunden af båden med Anett og Jacob + unger, mens Malene, Kirstine og jeg sad oppe forrest! Alle der har børn ved det er vigtigt at vise overskud og ikke vise at man er rædselsslagen ;). Vi 4 voksne ankom til Cham Island med hjertet i halsen, efter en tur på de største bølger i MEGET høj fart havde taget det skiftet den brune farve i vores hoveder ud med kridhvid farve. Annett havde holdt Johan om maven hele vejen og jeg havde knuget Kirstine ind til mig. Ungerne der lever i en ubekymret verden synes det havde været mega sjovt, dog mente Kirstine at det var nogle ORDENTLIGE brag båden havde givet, men hun virkede ikke som sådan bange.
Men sikkert i havn på Cham Island fik vi en hurtig rundtur på øen, hvor vi blev belært om at vi ikke måtte have plastic poser med på øen og hvor gode de var til at bevare øko klimaet derovre osv.
Herefter var det tid til strand og snorkling. Vi blev sat af på en paradis hvid sandstrand og dem der skulle snorkle kom afsted på båden hurtigt igen. Der var en lidt sølle snorkling og med rapporter fra snorkelteamet at vandet også var lidt koldt.
Tilbage på stranden fik vi tid til at bade lidt inden der var frokost.
Der blev leget godt, badet og fundet ting og sager på stranden for ungerne mens de voksne hyggede sig, badede og nød de hvide sand.
Frokosten på disse ture er altid noget specielt, og det var dette i sandhed også. Man kommer ikke meget tættere på et autentisk køkken og vi fik smagt en masse lækre retter og ting. Og skipper måtte næsten hive os ned i båden igen, da det blev tid til at vi skulle sejle tilbage. Måske var det også tanken om at vi skulle sejle i samme forhold som på vejen ud.
Heldigvis gik turen ind væsentlig mere stille og rolig.
Dagen efter foretog vi os ikke det vilde, der blev leget på hotellet og slentret lidt mere rundt i Hoi Ans gader. Samt en plan for den næste dag blev lagt.
Planen blev at vi skulle tage til My Son templerne ude i junglen. Et fantastisk sted, dog totalt smadret efter Vietnam krigen hvor Amerikanerne droppede bomber over stedet i stor stil.
Vi blev hentet næste morgen i en stor bus og blev kørt ud til My Son.
For at komme op til My Son, blev alle besøgende hentet i små elbiler og fragtet op. Dejligt med et grønt initiativ
Guiden var selvfølgelig en vietnameser der havde utrolig meget på hjertet men som ingen vist rigtig forstod noget som helst af. Lidt ærgerligt da der indimellem lød som om der var mange guldkorn i det der blev forklaret. Men så må vi jo læse op på det istedet . My Son er kæmpe stort, og er under restaurering næsten overalt. Der er super gode stier hele vejen rundt og de skilter over alt med at man ikke må forlade stierne da der kan ligge ueksploderede bomber ude i junglen. Det går lige i hovedet på Johan, som var bange for at træde uden for stien, for tænk nu hvis man kom til at træde på en bombe. Vi beroligede ham dog og fortalte ham at der trods alt var ryddet i et godt stykke omkring stierne.
Vi havde lavet vores booking af turen så vi tog bussen ud og blev sejlet hjem på floden og fik frokost på båden.
Vi blev kørt i bus hen til et opsamlingssted hvor båden kom og hentede os.
Ombord på båden var vores frokost allerede hældt op. Ris med grøntsager. Ikke synderligt spændende og man kunne tydeligt se på de andre i båden at forventningen til frokost havde været en anelse højere end dette. Vi landede relativt hurtigt i den gamle by og efter en dag med en tur der starter tidligt er ungerne også lidt brugte. Så der blev slappet af ved den kolde pool og i haven.
Det kinesiske/vietnamesiske nytår ramte os i Hoi An, butikker lukkede tidligt for ikke at åbne før ugen efter osv. Vi fandt en masse små fine restauranter og morgenmads cafeer som vi gerne ville have været på hver dag, men som desværre holdt lukket indtil nytåret var sparket godt igang.
Vi skulle selvfølgelig ikke stå tilbage for at fejre nytåret, for 2. gang i år, så vi bookede bord på en lækker restaurant sammen med Annett og Jacob, samt et af deres vennepar, der også var i Hoi An på dette tidspunkt inkl deres 3 børn.
Så det var en ordentlig flok der mødte ind på restauranten, og ganske som det plejer at være med mindre unger og større arrangementer, bruges der næsten lige så meget tid på at mikro manage dem, mad, juice, sodavand, anden juice da den første ikke var ok, lidt pizza, et andet stykke pizza, en af ungerne ryger af stolen osv. Ganske traditionelt, men SUPER hyggeligt, og alle voksne gik fra restauranten. mætte og med lidt under vesten. :)
Næste dag skulle både vi og Odense familien checke ud af Hoi An. Vi skulle allesammen til Da Nang, hvor vi skulle flyve til Ho Chi Minh City og fynboerne skulle med toget til Nha Trang. Så vi hoppede alle mand ind i en minibus og tøffede mod Da Nang.
Ved stationen blev der sagt farvel og tak for nogle dejlige dage. Hvis det ikke havde været for Annett og Jacob + unger, havde vores ophold på det homestay vi var på, været ret stille og vi skulle have spillet utroligt meget Uno. Så tak herfra... Vi ses til sommer på Sjællands Odde :)
