Ho Chi Minh City

Fra lufthavnen tog vi en taxa og kørte direkte ud til vores airbnb lejlighed. På vejen derhen fik vi spottet nogle steder vi skulle besøge... her iblandt en STARBUCKS.

Vi ankom til vores lejlighed og efter lidt tid lykkedes det os at få kontakt til dem/hende der havde lejligheden og få nøglen dertil.

Vi tager elevatoren op til 13. etage, og bliver vist hen til vores lejlighed. Efter lidt, atter en gang, sproglige vanskeligheder med at forstå hvad der overhovedet bliver sagt og svaret på af de spørgsmål vi stiller og den info vi får, er vi endelig alene. Vi går over til vinduerne og kigger udover Ho Chi Minh City, fra fugleperspektiv.

Der er 3 soveværelser, 2 badeværelser, et stort samtale køkken. Bare mega lækkert.
Et af de store ønsker fra Johan indtil videre på rejsen, har været at spise hjemme. Det ønske fik han endelig opfyldt her, her skulle han ikke tage stilling til hvad han skulle have, og han kunne selv være med til at vælge menuen og endda være med til at lave den.
Efter at have stillet vores ting og sager, skulle vi ud og købe ind. Atter en gang kom det vietnamesiske nytår i vejen for os. ALT var lukket. Heldigvis lå der en 7-Eleven i stueetagen, og de er som bekendt aldrig lukket. Vi fandt nogle pølser, noget pasta, noget ketchup, drikkevarer og så gik det ellers mod 13. sal igen. For nu skulle vi have mad som vi kendte hjemmefra. Ungerne var LYKKELIGE, og vi synes faktisk også det var ganske rart. Denne aften blev der spist op. Rub og stub. Derefter sengetid for ungerne.

Næste dag tog vi afsted mod byen som vi kunne kigge ind på. Målet var klart. Vietnam kunne komme an med alle deres kaffebarer og hvad de ellers kan tilbyde, vi skulle bare være sikre på at vi kunne få en kop kaffe vi kendte, så den bestilte taxa blev bedt om at køre os direkte til den Starbucks vi havde spottet dagen før. Ud for Starbucks kunne man se 4 vesterlændinge, løbe op ad trappen, ind ad døren, bestille 2 youghurt med jordbær, en croissant med skinke og ost, to kaffe og sikkert endnu mere. Vi lagde en halv formue denne morgen i Starbucks, hvis vi sammenligner med hvad vi ellers kunne have betalt for dette, men vi nød det. Velkendt aftensmad dagen før, og velkendt morgenmad. Så er vi godt kørende.
Afsted gik turen til en nærliggende legeplads og alle var i højt humør. Varmen sneg sig hastigt mod de 35+ grader. Så legepladsen blev en svedetur for alle mand. Ungerne legede og vi iagttog de to banditter der fes rundt og nød at de endelig kunne kravle, hoppe, rutsje osv.

Vi gik videre mod centrum af HCM. Her lå et stort center hvor vi kunne shoppe lidt småting. Det eneste der var åbent i dette kæmpecenter var dog H&M, pga nytåret. Det lykkedes os dog alligevel at få shoppet lidt tshirts til Kirstine, da hun efter 2 mdr er vokset ud af dem vi havde med hjemmefra. Store tøs! :)
Nytåret er dog ikke kun en shopping stopklods. De bruger også virkelig meget krudt på at udsmykke byen og lave kæmpe parade lignende opsatser. Og her midt i HCM var der dedikeret en lang gade til dette. Selfiestrømmen ville ingen ende tage på denne gade, der var spærret af til formålet. Mængden af selfies og billeder af vietnamesere ved siden af de her grise, må nærme sig det uendelige. Det er virkelig sjovt at iagttage.

Midt på pladsen spottede vi et supermarked. På 3 sal, hvor der var marked på hver enkelt sal. Det var meget lokalt!. Men her fik vi provianteret og købt det der manglede, super. Så gående med et par indkøbsposer, Kirstine på skuldrene og en efterhånden træt Johan, overvejede vi at tage en taxa hjem. Vi blev dog enige om at presse citronen. Vi boede jo trods alt kun lige ovre på den anden side af broen og der var vitterlig ikke særlig langt hjem. Taxaen blev valgt fra og vi startede med at gå.
Som sagt har Christian Kirstine på skuldrene, rygsæk og en indkøbspose, og bagved går Malene og Johan og leger 'gæt et dyr'. Vi ser godt der kommer en mand kørende på scooter på fortovet, han passerer Christian og sekundet efter, råber Malene.... "CHRISTIAN, F****** HELL, han tog min halskæde". Johan bliver selvfølgelig mega forskrækket og virkelig ked af det, og det eneste han får fremstammet var om det gjorde ondt og om Malene var glad for sin kæde?
Men ham her banditten river simpelthen Malenes halskæde af, det skal siges, det er ikke en rocker guld halskæde men nærmere en meget meget tynd lille halskæde. Hvordan han har spottet den er os virkelig en gåde. Men pludselig står vi her, midt i HCMC med en dreng der er virkelige virkelig ked af det, prøver at berolige ham, mens tankerne flyver gennem hovedet på os om, hvad der kunne have været sket, hvis den havde siddet bedre fast osv. Vi får dog beroliget Johan, og får snakket med ham om hvorfor og hvordan det var sket. Samtidig kommer der også en ny bevidsthed frem hos Johan om at de her tyve rent faktisk findes, det er ikke kun noget der foregår i historier. Det tog et godt stykke af aftenen at få den parkeret.
For at vores forsikring skal dække, skal der indsendes en kopi af den registrering som politiet laver, så vi spurgte vores Airbnb host hvor vi skulle anmelde det. Svaret var som lyder: "Det er jo nytår, så de er lukket de næste par dage". Seriøst! :) Mere om anmeldelsen hos politiet senere. :)
Den blev som sagt parkeret og vi kunne få lavet noget aftensmad, spaghetti med pølser og ketchup igen. Og igen i aften blev der spist op.

Oven på gårsdagens oplevelser blev vi selvfølgelig noget mere påpasselige med vores ting. Istedet for en mulepose, blev vores ting nu pakket i en rygsæk, pengene blev delt op i et par forskellige punge osv.
Med alt det på plads, skulle dagen bruges på krigsmuseet og på at slappe af rundt om i byen.
Krigsmuseet er et vidnesbyrd på den rædsel som Vietnam har været igennem. Ungerne blev udenfor og så på kampvogne, helikoptere osv mens Malene og jeg, på tur gik på første salen og så de grufulde billeder af hvad Agent Orange havde medført.

På vejen igennem byen var vi kørt igennem en park indeholdende en legeplads og for at fejre nytåret også et lille tivoli. Disse ting går på en eller anden måde ikke vores ungers øjne forbi. Så på vej tilbage på vores slentre tur skulle vi forbi dette fantastiske tivoli. Mest af alt kastede det minder til Ankers Tivoli på diverse kræmmermarkeder for mange år siden. Der blev købt billetter og ungerne fik prøvet et par ting og the grand finale blev på en stor hoppeborg.

Her skal det så siges, at når man er 3 år, lige har smidt bleen, er lidt træt af at fare rundt, så det der med at tisse, den kan godt smutte. På toppen af hoppeborgen var det ingen undtagelse.
Vi måtte tænke hurtigt og få fat i vores vådservietter og bestige hoppeborgen for at få tørt pølen op. Hoppeborger indeholder så også en lang sliske, jep, hele vejen ned af slisken. Vi smuttede relativt hurtigt videre fra denne hoppeborg der befandt sig lige i solen.

Det skal siges at temperaturen var op mod de 35 grader. Så atter en gang måtte vi søge tilflugt på Starbucks og få tanket depoterne op.

Lidt indkøb blev foretaget og derefter hoppede vi en taxa for at køre hjem. Igen blev det til spaghetti og pølser til aften, ungernes vietnamesiske favoritmad.

Den sidste fulde dag i Ho Chi Minh var endnu en slentre dag. Vi skulle se Notre Dame kirken, det gamle posthus, lidt småshopping og ellers bare være til. Dette blev gjort i vanlig stil, hvor morgenen blev kickstartet med en jagt på brød rundt om vores lejlighed, da alle bagere og forretninger stadig var lukkede. Derefter taxa ind til kirken, det heldige ved denne lokation er at der er en Starbucks meget tæt ved. Heldigt for os :)

Notre Dame og posthuset ligger lige ved siden af hinanden. Kirken var lukket pga renovation og posthuset var ret hurtigt overstået, så derefter var resten af dagen fri til shopping og slentren.

Om aftenen havde vi lovet ungerne at vi skulle op på taget af vores høje bygning og kigge ud og se byens lys, for derefter at tage en aften dukkert i poolen, som er det mest crazy man overhovedet kan som 3 og 5 årig, så fedt!

Gæt selv aftensmaden :)

Vores sidste dag i Ho Chi Minh startede lidt hektisk. Vi skulle være ude af lejligheden kl 12 og vi havde bestilt afhentning til kl 12. Vi havde kæmpet med at få transport til vores næste destination da der pga afslutningen på det kinesiske nytår ville være massiv trafik fra Mekong deltaet og op til Ho Chi Minh. Men det lykkedes til kl 12.
Inden klokken blev tolv havde vi et mellemværende med en politistation, vi blev nødt til at runde for at få anmeldt tyveriet af Malenes halskæde.

Vi tog en taxa hen til politi stationen og her var der INGEN der kunne et ord engelsk, bortset fra en cleaner eller praktikant eller lignende. Han fik hjulpet os med at forklare hvad der var sket. Inden vi vidste af det, sad Christian i en politibil og var på vej ud på det store crime scene for at udpege det præcise gerningssted.
På gerningsstedet blev der gestikuleret af politimændende og snakket og grinet med de lokale imens det så ud som om, at de rent faktisk foretog sig noget.
Tilbage på politistationen, efter at have kørt med en storrygende og stor sms'ende, politimand, fortalte vi 3-5 gange hvad der var sket. Dette blev skrevet ned på vietnamesisk og derefter skulle vi selv oversætte det til engelsk. Det der skulle oversættes var som følger:

"I dag d. 10 februar har Malene tabt sin halskæde på gaden..."

Vi protesterede til dem og sagde at det ville vi ikke skrive da det ikke var sandheden. Men som politiet sagde. Det er jo 3 dage siden det er sket og der er ingen vidner. Vores modargument var så at de jo havde haft lukket. Men præcis den del er meget svær at oversætte fra engelsk til vietnamesisk. Så vores anmeldelse blev at Malene desværre var kommet til at tabe sin halskæde i deres by.

Tilbage i lejligheden fik vi pakket det sidste og stadig lidt små frustreret over politiets håndtering af anmeldelsen. Men alt godt, vi blev hentet og fragtet til vores næste destination. Mekong Deltaet.