Great Ocean Road

Da vi tog afsted på denne tur, var der nok ikke nogen af os der havde set os sidde i et kæmpe lokum af en autocamper, på vej fra camping plads til camping plads. Vi havde snakket om det i begyndelsen men som skrevet i sidste post, var det lagt på hylden.

Men nu sad vi her i en. Forud var gået en times tid med papir arbejde, og en del ventetid, mest af alt fordi der var en del mennesker før os.
Vi fik en super grundig gennemgang  af autocamperen. Alt fra tømning af toilet til hvordan rullegardinerne virker blev vi instrueret i. Og det var nødvendigt for en #førstegangsautocamperogcampistfamilie som os. Inden vi kørte afsted indviede vi den ved at spise frokost i den på parkeringspladsen hos Apollo. Der skulle lidt mad i maven for at holde nerverne på plads. Malene meldte ud da vi så autocamperen at den kom hun ikke til at køre... Så chaufføren var valgt! :)
Turen var lagt og vi havde besluttet os for at vi ville tage Great Ocean Road, GOR efterfølgende, den modsatte vej af hvad der er normen. Første stop var i Grampians National Park og vi trillede (meget) stille ud på vejen og satte kursen mod Grampians.
Her sad vi så og tronede mens alle biler og de store MACH trucks drønede forbi os.

Vores rute, istedet for Heywood kørte vi direkte til Warrnambool

Efter en smule bjergkørsel landede vi på en campingplads, langt fra land, lov og ret. Men sikken en campingplads. Temperatur på 35 grader, der var bjerge, og overalt var der Australiens dyr. Kænguruer, kakaduer, emuer var blandt vores nye venner, og de holdt øje med os når vi spiste aftensmad og når vi spiste morgenmad. Helt fantastisk.


Den første aften vi står og griller, møder vi en dansk familie. Igen in the middle of nowhere. Og igen havde de to børn som Kirstine og Johan faldt i snak med, med det samme.

Putning på 1. sal i autocamperen

De næste par dage brugte vi på at gå nogle gode hiking ture på toppen af et stort bjerg og et vandfald. Begge ture indebar nogle stejle klatreture som Johan sprang op ad som en lille gazelle. Den dreng elsker virkelig sten, bjerge og finde vej. Mens Kirstine nød godt af at vi skulle op, på fars ellers mors skuldre eller favn.
Heroppefra var der en 360 graders uspoleret udsigt over det meste af Victoria. Smukt, med smukt på.

Efter et var virkelig fede dage i Grampians kørte vi sydpå, mod Warrnambool, hvor GOR slutter, eller starter når man kommer fra vores side af. Lille campingplads, hvor vi IGEN stødte på Johan og Kirstines nye danske venner. Vi fik en øl med deres forældre og næste dag gik det mod GOR.
Denne dag bød på flere stops end normalt. Vi rammer kysten og ser de flotteste formationer, de smukkeste strande, den vildeste natur, og Johan så selvfølgelig endelig en slange midt på stien. Spektakulært.

Vores billeder kan ikke beskrive hvilken tur det var, og vejret var heldigvis med os.

Midt på GOR strækningen ligger Apollo Bay. En rigtig ferieby, hvor alt ligger lige ned til den kridhvide sandstrand. Dette var vores 3. campingplads, og den camping plads med den absolutte bedste placering. Direkte med udsigt over havet og vi kunne høre bølgernes brusen når vi lå og sov. Fantastisk sted. Vi kom relativt tidligt til denne plads og fik heldigvis nydt den godt. Det skal siges at direkte i vores baghave, dvs 5 meter fra camperen, sad den smukkeste koalabjørn og spiste om aftenen. Helt autentisk og fantastisk. Ungerne var selvfølgelig ret begejstrede og det var vi også, at have disse små dyr så tæt på er alligevel ikke hverdagskost.

Næste dag skulle vi videre mod Anglesea som ligger ikke så langt oppe af kysten. Her havde vi 2 overnatninger da vi gerne ville op og se the real deal surfer beach, Bells Beach samt Rip Curls og Quicksilvers hjemby, Torquay. På vej til Anglesea gjorde vi et enkelt stop i Kenneth River, hvor man også kunne se koalaer, disse var dog noget længere væk end den vi lige havde set. Så det blev et hurtigt stop med i alt 3 koala spotninger og lidt fodring af fugle. :)

Vi nåede Anglesea først på eftermiddagen og i det vi triller ind på holder vores camping buddies lige ved siden af den plads vi har fået. Så denne aften blev der spist og drukket et par øl sammen. Det var ganske hyggeligt.

Den ikoniske Bells beach, fra Point Break, stod et punkt på vores bucketlist, og den lå lige på vej mod en surferby, Torquay, vi også gerne ville igennem. Bells beach viste sig dog denne dag fra sin ret tamme side og der var ikke mange bølger, så det blev en hurtig gåtur ned ad stranden for så at sætte kursen mod Torquay, hvor vi skulle have lidt mad og shoppe lidt. Maden blev indtaget på McDonalds, første gang at vi har taget Mac'en i brug til frokost, og det var noget de små synes godt om. Så det var hurtigt og convenient, og de to små fik lidt legetøj i deres Happy Meals. Så er lykken gjort.

Eftersom Torquay nu er en decideret surferby, samt at Rip Curl og Quicksilver, som sagt udspringer herfra, er der et hav af surfbutikker samt outlets. Så det blev checket ud og ungerne fik lidt tshirts og tøj.

Derefter kaldte campingpladsen på os. Der var en indendørs pool, som ungerne var helt pjattede med, så efter en god varm dag, er det det bedste man kan give dem.

Efter et par hyggelige dage i Anglesea med 38 grader var det tid til at køre tilbage mod Melbourne og aflevere autocamperen. Vemodigt, men alt har en ende og GOR var en større oplevelse end vi havde regnet med.
Vi fik afleveret autocamperen, og sat os i en taxa mod lufthavnen.

Next stop, Hobart, Tasmanien