Flyttedag og Khlong Phlu vandfaldet

Det blev flyttedag for os efter 4 dage på Kai Bae Beach.

Næste hotelstop var White Sands Grande Resort. Undervejs dertil stoppede vi ved Khlong Phlu vandfaldet, som ligger ca 500 meter fra hovedvejen. En god gåtur i lidt kuperet terræn. Johan var i sit es, endelig kom han i regnskoven. Der blev hoppet fra sten til sten, kigget på fisk og endelig var vi fremme ved vandfaldet og vores lille naturelover og rockhopper fik en stor oplevelse i at se vandfaldet.

Fremme på KC Grande Resort i regnvejr men stadig dejlig varmt, fik vi vores værelse. Jeg skal hilse og sige at det er svært at komme fra en bungalow med terasse og komme ind på et lille hotelværelse. Det er nærmest lidt klaustofobisk, det finder man hurtigt ud af med to aktive små poder og to store tasker med oppakning til et par uger/måneder.

Stedet var lækkert og utroligt stort, f.eks. når morgenmaden skulle hentes, blev vi væk fra hinanden og måtte lave et checkpoint ved vores bord ;). Det var stort.
Som jeg nævnte regnede det og vi havde en del dårligt vejr og det påvirkede bl.a. stranden under hele vores ophold. Hver morgen slog bølgerne ind over stedets normale så pæne strand promenade, og frem til 13-14 tiden var der INGEN strand overhovedet. Heldigvis var der en ganske ok pool som ungerne kunne bruge og som de nød virkelig meget.

Koh Chang var en fed oplevelse, og besøges af mange svenskere og russere. Særligt kunne vi lide stemningen på stranden Kai Bae, som var betydeligt mere laid back end White Sand KC Grande Resort, og sidstnævnte hotel blev også for stort, fancy og upersonligt. Det var også ret hyggeligt at elefanterne dagligt badede på Kai Bae, og de tullede afsted med deres mahut. Selve elefantridningen er vi absolut  ikke fan af, og vi passerede ofte en elefantcamp, hvor elefanterne står lænket med kæder og venter på turister som skal ride/bade med dem.

Johan og Kirstine virker til at være faldet godt ind i backpacker livet, og senest ved vandfaldet stod Johan på en klippe og råbte: Moar, det her sker virkeligt - det er ikke en drøm!! Og Johan nyder at få masseret de ømme fødder, og opmærksomheden fra alle de lokale.
Kirstine har lidt svært ved at finde rundt i hvor vi er, og spørger ofte om hvornår 'den store rejser starter',(som om det her ikke er godt nok)  'hvornår skal vi hjem', hvornår skal vi op i sommerhuset'. Ingen tvivl om at hun nyder omgivelserne, masser af tid med Johan, mor og far. Hun styrter konstant rundt på hendes små ben, og glemmer at kantsten og lign. ikke ligger så organiseret som i DK, og det har resulteret i 11-12 skrammer fra top til tå.