Cairns

Krokodiller, monsunregn, regn i paradis og autocamperen. Cairns bød på mange ting.

Vi tog fra Sydney til Cairns og landede her i 35graders varme... skønt! Egentlig var Cairns bare ment som et hurtigt stop for så at komme videre sydpå. Men da vi ikke kunne få en autocamper førend der var gået 5 dage måtte vi være lidt kreative.

Vi havde lejet en bil og kørte ud til vores campingplads hvor vi havde en hytte de næste par dage. 2 store pools, den ene med to rutsjebaner, den anden med en lille børnerutsjebane og så Lalandia i mini format. Vildt!. Men ungerne var stimulerede godt.

Nord for Cairns går regnskoven helt ned på stranden og ned i vandet. Utroligt smukt. Heroppe ligger der også en krokodille farm, hvor der er crazy mange krokodiller.
Vi tog selvfølgelig herop og så en masse krokodiller, kom på en bådtur med en garvet krokodille passer, der havde mange fede historier, og købte os adgang til at fodre krokodiller med hønsehoveder på en snor (!). Fed oplevelse og meget lærerig omkring hvordan og hvorledes krokodillerne egentlig lever i Australien.

Herefter gik turen retur til campinglalandia og der blev hygget ved de forskellige pools.

Vi havde håbet på at vi vores tur havde ligget udenfor regnsæsonen, men for første gang i 50 år har de heroppe fået afsindigt meget vand, og får det fortsat.

Ikke langt fra Cairns ligger en lille ø,  Fitzroy Island, hvor vi havde booket os ind på resortet i håb om at få samme oplevelse eller bedre, som vi havde på Whale Island i Vietnam.
Vi kørte fra campingpladsen mod Cairns, for at aflevere noget af vores habengut på det hotel vi skulle bo på når vi kom tilbage fra Fitzroy. Vi havde aftalt at Johan og Christian kørte i lufthavnen med bilen, for derefter at tage en taxa tilbage til marinaen, hvor Malene og Kirstine så samtidig havde købt ind til turen. På vej mod lufthavnen åbner himlen sig. Og der bliver afleveret bil i pendulfart. Der var en masse bagage der skulle ud af bilen, samtidig med Johan skulle i tørvejr for derefter at praje en taxa og tage tilbage.
På vej tilbage til byen er der helt mørkt. Vi bliver sat af og Malene og Kirstine kommer gående som to druknede mus. Og det stopper ikke... overhovedet. Den båd vi skulle med er selvfølgelig den båd der ligger aller længst væk, på marinaen og der er langt fra det overdækkede fortov og derud. Da vi nåede båden var vi drivvåde, fra yderst til inderst. Alt vores bagage var drivvådt. Vi fik et par håndklæder på båden og så klarede vi os. Hvad vi ikke vidste var at der lå en cyklon ude i havet, et godt stykke nord for os, men den havde i sinde at sende alt dette regn med sig. Uden at stoppe!

Vi nåede Fitzroy Island og blev tjekket ind. Da vi havde bestilt, var vi kommet til at lave en dobbeltbooking på både en hytte og en "suite", dog havde vi fået afbestilt hytten og beholdt suiten. Da dette er noget tid siden kunne ingen af os egentlig huske hvad der var op og ned på disse annulleringer. Vi fik vores hytte og blev kørt ud til den. Den lå ca 10 minutters gåtur fra selve resortet. Vi var kolde, vi var lidt trætte, vi var mega trætte af hvordan vejret så ud de næste par dage, og for at være helt ærlig kunne ingen af os se os bo så langt væk fra alting.
Vi blev enige om, at Malene gik tilbage til receptionen for at høre hvad vores muligheder var, og om vi ikke havde fået det forkerte værelse/hytte/suite.
Ungerne og Christian blev tilbage og havde mistet modet lidt. Lige indtil der kom en besked på telefonen. "Pak sammen, vi flytter". De få ting der var blevet pakket ud blev pakket endnu hurtigere sammen og 2 minutter efter stod Malene med en bil og en gut der kunne køre os tilbage.
Der var sket en fejl og vi havde fået vores aflyste hytte istedet for vores bestilte værelse.
Da vi så endelig kommer op og kommer ind på vores nye værelse eller lejlighed blev hele turen reddet. Nu var der plads. Der var sofa. Der var stor seng. Der var havudsigt. Der var hyggeligt. Turen blev reddet med et trylleslag.
Selvom regnen silede ned meget af de 2 dage vi var på Fitzroy, kunne man godt fornemme dens potentiale, når solen står højt.

Mellem November og Maj er det stinger sæson i denne del af Australien. En stinger er en lille vandmand/brandmand, som er helt gennemsigtig og på størrelse med en tommelfingernegel. At blive ramt af en af disse er virkelig ubehageligt. Derfor skal man når man lejer udstyr eller generelt skal i vandet have en stingersuit på. Det er en full body suit der dækker alt, hænder, hoved, nakke osv.

Så da vi skulle ud og snorkle skulle vi selvfølgelig have en sådan på. Når man skal i sådan en dragt er det svært at komme udenom at skulle forklare sine unger hvorfor denne er påkrævet. Mange vil sikkert nægte at gå i vandet uanset om de har denne på eller ej, efter at have fået fortalt hvad der kan ske. Men ikke Johan, for han VILLE se en skildpadde, eller skilder, som han kalder dem.
På med stinger suiten og i med snorklen. Så var vores snorkleninja parat. Atter en gang kan vi kun tage hatten af for hans gå på mod. Og selvom sigtbarheden var sindssyg dårlig, regn og høje bølger, er han helt ligeglad. Han blev også belønnet. Der kom en flot stor skildpadde forbi som Johan og Malene fulgte et stykke tid, samt de spottede en black tip reef shark. Et et par glade snorkler som kom op af vandet.

Heldigvis gik cyklonen i land meget nord for os, så det eneste vi fik var regnen.

Tilbage på land havde vi en overnatning i Cairns, inden vi skulle hente vores hjem de næste 17 dage. Autocamperen.

Det var nu tid til at vi for 2. gang i historien skulle hente en autocamper.
Christian blev sendt afsted og 2 timer senere stod Kirstine og Johan klar til modtagelse på altanen.